Uldgarn ensfarvet

Uldgarn er et utroligt populært garn at strikke med af flere årsager. Udover at være et naturligt og slidstærkt materiale, så er uldgarn også godt til at hjælpe kroppen med at holde på varmen, da det er temperaturregulerende. Du kan bruge uldgarn til flere forskellige slags strikkemetoder, hvad enten du elsker at strikke, hækle, kniple eller væve. Hos People Fashion kan du finde lækkert og holdbart uldgarn, der er Øko Tex certificeret, i vidunderlige farver til konkurrencedygtige priser, som alle kan være med på.

Gode egenskaber ved uldgarn 

Uldgarn kommer primært fra får og er derfor et naturligt materiale. Det er blevet anvendt i hundredvis af år på grund af dets isolerende og fugtregulerende egenskaber. Uldgarn er modstandsdygtigt overfor fugt, da det indeholder lanolin, som danner et vand- og smudsafvisende lag. 

 

På grund af dets temperatur- og fugtighedsregulerende egenskaber er det et yderst populært garn at bruge til at strikke uldcardigans, sweatre, veste, vanter og halstørklæder samt huer. Uldgarns slidstærkhed kan beskrives som middel. Strikker du derfor sokker af uldgarn, anbefaler vi at bruge hørgarn eller bomuldsgarn i sålen. Uldgarn er forholdsvist let at strikke med, og du kan hurtigt skabe dejlige, lune kreationer, som du kan få glæde af i lang tid fremover. 

Hvordan føles uldgarn?

Det uldgarn vi har i vores sortiment er almindeligt totrådet, klassisk lammeuld, som løber 350 meter pr. 100 gram. Det er lavet af halvlange fibre og er derfor forholdsvist stærkt, lidt blankt og muligvis den mest holdbare form for lammeuld, man kender. Det har en kæmpe fordel, at det ikke fnugger og fungerer ualmindeligt godt i strik. Det uldgarn, du finder hos os, ligger tæt op ad Kauni uld, som muligvis er mindre kradsende end andre former for uld. 

Uldgarn er en smagssag

Når det kommer til om uld kradser eller ikke kradser, har alle deres egen holdning. Som tommelfingerregel ved man, at gammeldags uld, som er det mest holdbare uld, har en grovere overflade, hvilket kan føles kradsende uden at være det. En grov overflade er ikke lig med, at det kradser. Man kan tage stilling til, om man vil blande ulden med garn af en anden kvalitet, såsom hørgarn eller tynd merino uld, for at gøre det mindre kradsende. 

 

Hvordan uldens egenskaber føles mod kroppen er meget individuelt og afhænger meget af personen og ikke så meget af ulden. Man kan også være allergisk overfor uld, uanset hvor blød den er. 

Pas godt på dit uldgarn

Vi anbefaler, at man ikke vasker uld for tit, da uld fedtes til gennem brug, hvilket hjælper meget på, at det ikke føles groft. 

Man kan også selv gøre lidt for, at ulden føles mindre grov. Det gør man ved at påføre lanolin eller lanolins erstatning Beisoft i vask eller i en skylning. Når ulden er helt tør, skal man dampstryge produktet, så det fedt man har påført, kan komme bedre rundt om fibrene. 

Der findes andre husråd vedrørende blødgøring af uld, som vi holder os fra, fordi det ikke nødvendigvis passer til uld. Man skal heller ikke forvente, at man kan gøre lammeuld fuldstændigt blødt. 

Uldgarn til kreative projekter

Ud over strikke tøj, eller væve plaider eller puder, kan uldgarn bruges til et hav af kreative projekter. Nyder du for eksempel at hækle små bamser, kan uldgarn være med til at gøre det til en slidstærk lille fætter. Har du lyst til at give dig i kast med filtning og lave ting såsom hjemmesko, er uldgarn eminent, da det sørger for at holde dine fødder ekstra varme. Filtning med uldgarn kan også være et hyggeligt projekt sammen med børnene, da I kan lave små søde figurer sammen. Hvis man vil, kan man også farve sit uldgarn eller uldprodukt, da ulden tager godt imod farven. 

Uldgarn i alle regnbuens farver

Hos People Fashion har vi over 50 forskellige slags farver indenfor vores sortiment af uldgarn, og vi kan altid bestille mere hjem til dig. Du kan vælge at sammensætte farver og skabe fantastiske mønstre og farvespil, eller du kan vælge at bruge en enkelt farve til at skabe et mere naturligt look. 

Find lige præcis det budgetvenlige uldgarn, som du søger hos os allerede i dag.